Meditativ Rejse i Den Indre Krop med Mikrobevægelser

Ved Nordisk Yoga i Odense 14/3-2020 13.00-15.00

Tilmelding

Pris: 195kr

Mikrobevægelser giver en værdifuld indsigt i betydningen af hvordan du bevæger dig og er en unik måde at lære hvor effektfuld bitte små tiltag kan være. Effektfuld i form af mindre smerte og mindre spændinger hvilket medfører mere frihed og afspændthed i krop og sind.

Du guides i meditativt at udføre og iagtage en bestemt bevægelse. Ved med helt små og langsomme bevægelser at udforske din krop. Opleve og acceptere dens begrænsninger, slippe pres og forventninger og bare være i det som er. Det er her der kan opstå et slip så bevægelsen måske bliver længere, dybere eller på anden måde anderledes end tidligere. Du bliver bevidst om en anderledes måde at bevæge på i netop dét led, der giver mindre smerte og mere frihed. Det kan samtidig give dyb afspænding i andre dele af kroppen.

Især følesansen for muskler, led og fascia/bindevæv (kinæstetist sans), berøringssansen (taktilsansen) og ligevægtssansen (vestibulærsansen) bliver skærpet i arbejdet med mikrobevægelser.

Du får ro og plads til at opleve et område ad gangen og bliver på den måde ført væk fra det ego som kan komme til at fylde når vi har fokus på hvordan noget skal se ud fremfor hvordan det opleves.

Mikrobevægelser giver fornyet energi gennem denne dybe afspændthed der sker når vi flytter fokus fra tanker til sanser.

Mikrobevægelser er for alle!!!

Rikke har studeret og lært at undervise i mikrobevægelser igennem private studier hos Eva Ingrid Westhof, som har udviklet teknikken for mere end 16 år siden.