Blid Yoga åndedrætsøvelser og meditation – Vejle

Blid yoga åndedrætsøvelser og meditation – Vejle

Denne klasse er egnet til dig der trænger til at få mere ro på krop og sind og/eller blidt få genopbygget eller arbejdet kroppen igennem. Alle kan deltage – øvelserne bliver tilpasset den enkelte!

Tirsdag 10.00-11.30 (holdet kører frem til uge 25 – 2019)

Torsdag 9.45-11.15 (opstart august 2019)

 

Hold opstart august og januar – Læs mere på AOF´s hjemmeside her

– Virker link ikke så – Kontakt mig for spørgsmål her 

Du kan også følge Prajna Yoga Place på facebook – her for løbende opdateringer om hold og workshops.

Beskrivelse:

Timen er bygget op omkring elementer fra både restorativ yoga og yin yoga, men også blide styrkeøvelser for hele kroppen. Vi arbejder også med bækkenbunden, både smidiggørelse og styrkende, som både kvinder og mænd har brug for.

Stræk og twists frigiver låste tilstande og de blide styrkeøvelser opbygger såvel ydre som indre styrke. Balanceevnen forbedres og afspændingerne lader de nye tilstande rodfæste sig og giver ro.

Krop åndedræt og sind hænger uløselig sammen. Åndedrættet guides så kroppen kan slippe spændinger og der kan arbejdes i dybden med strækkene i kroppens eget tempo. Nogen gange guidet med blide organiske bevægelser andre gange i ro.

Åndedrættet anvendes også som meditativt redskab til at holde fokus så vi kan være til stede i nuet.

Der guides ud fra den sunde kropsholdning -det indre stræk- for her kan åndedrættet flyde frit og danne grobund for at opbygge eller opretholde krop og sind i balance.

Der er fokus på den indre oplevelse – for det er vejen, processen vi lærer af og målet i sig selv er ikke interessant. På den måde vil du opleve en øget kærlighed til dig selv – dine omgivelser – til livet – til yoga – i takt med din krop bliver stærkere, sundere og i balance.

Der bliver flettet åndedrætsøvelser, selvmassage teknikker og korte meditationer ind i undervisningen.

Hver klasse afsluttes med 20 min afspænding

– Ren forkælelse for krop og sind!

OBS! Undervisning gennem AOF, men foregår på Kølholt, Vardevej 263 B, Vejle i Heartbased Life´s lokaler